Valnød, 'Kappels Kæmpe'

Kappels Kæmpevalnød bliver opformeret i planteskolen fordi det er en af de bedste af Kæmpe-, eller Dobbeltvalnødderne vi har fundet. Det originale modertræ er mere end 100 år gammelt og findes ved stuehuset på Gottesgabe Gods ved Nakskov på Lolland. Kæmpevalnødderne egner sig fint til frisk konsum, og ønsker man at gemme kernerne, er det en god idé, at fryse de friske knækkede kerner ned i lukkede beholdere indtil brugen i kager, salater etc. Det tåler de vældigt godt. Til egentlig tørring som 'julenødder' er de mindre egnede, da de kan være svære, at tørre hele og kernerne krymper forholdsvis meget.

Juglans regia 'Kappels Kæmpe'