Pære 'Clara Frijs'

Clara Frijs er en fantastisk lækker pære, saftig, sød og aromatisk. Ingen andre har så fin og tynd en skræl. Kødet er fast og sprødt og ikke mere saftig, end at den kan spises som et æble, uden saften løber ned ad hagen. Den plukkes midt september og kan holde sig 3-4 uger, hvis den stilles koldt, men pæren bliver hurtigt overmoden i stuetemperatur. Træet er middelkraftigt, med en rundagtig krone. Det er i reglen meget frugtbart, men har en tendens til et mindre eller lille udbytte hvert andet år. I de store bæreår er det nødvendigt at tynde frugterne godt ud for at få en ordentlig størrelse, men de små pærer kan også være gode. Hvis man ser bort fra træets sundhed, der ikke altid er i top, har vi nok her en af de fineste pærer der kan dyrkes i Danmark.

Pære 'Clara Frijs'

Pyrus communis 'Clara Frijs'