Årets gang i Westergaards Planteskole og SocialØkologi


Forår / Sommer 2017


I år forsøger vi for første gang, at dele året op i henholdsvis produktions og salgsperiode. Det betyder, at vi fra 1. marts til 30 juli koncentrerer os om at pode, stikke, potte, topdresse, gøde, beskære og opbinde, mens perioden fra 1. august til 28. februar går med salg og forsendelse af de producerede planter. Vi tager ikke imod bestillinger som sådan, men først i august skulle der meget gerne være planter til alle. Velkommen.........

DER ER MERE I LIVET END STADIG STIGENDE HASTIGHED

- Dette er noget af det vi forsøger at bibringe de mennesker som i en periode af deres liv bliver en del af Westergaards SocialØkologi. Mennesker som ofte er beastet af stress og/eller smerter - mennesker som har givet alt hvad de havde i sig, ind til der så ikke var så meget tilbage at gi´af. Vi har gode resultater med dette arbejde og det giver rigtig meget mening. Vi arbejder stadig på drømmen om at bygge egnede faciliteter til formålet så et forløb hos os kan være med til at hjælpe endnu flere mennesker i den rigtige retning.


Vinter 2016

Sidste vinter havde vi besøg af Frank bonderøv som skulle hente et kastanjetræ til gårdspladsen på kastanjegården. Arbejdet med at grave træet op og flytte det til Djursland blev vist på tv i starten af februar i år.
https://www.dr.dk/tv/se/bonderoeven-tv/bonderoeven-5/bonderoeven-5-10-7#!/

I november havde vi besøg af Madmagasinet på DR1. Der var fokus på den store luksus afgift på nødder. Hvis du har lyst til at se eller gense udsendelsen kan du klikke på linket: https://www.dr.dk/tv/se/madmagasinet/madmagasinet-4/madmagasinet-2016-11-23


Efterår 2016

Inspirationsdag - Naturen som rehabiliterende ramme

Den 21. sept. holdt vi i samarbejde med Det Samfundsnyttige Landbrug (DSL) en inspirationsdag for landmænd og kommuner. Temaet var landbrug og socialt medansvar samt naturens helene virkning på mennesker i en sårbar livssituation som eksempelvis stress. Vi fortalte om vores arbejde og vissioner for arbejdet med udsatte mennesker og havde også inviteret Haveterapeut Mia Ebsen, Økologisk Landsforening (DSL) og filosof John Engelbrecht til at holde oplæg. Det blev en fin dag med gode samtaler og nye netværk.


Økologisk Høstmarked

Årets høstmarked var en stor succes. Vi havde en skøn weekend med masser af glade gæster og dejlig stemning. Helles Deli solgte den skønneste frokost og vore unger samt frivillige stod for kaffe og kage boden.
Det er en gave at have så mange søde og hjælpsomme mennesker i vores liv. Uden jer havde vi ikke klaret det. TAK.....


Husk vores Økologiske Høstmarked


Velkommen til årests økolgiske høstmarked. Igen i år holder begge gårde i Rynkeby Hestehave (Nørremadegaard og Westergaards) høstmarked. Vi vil gøre vores bedste for at give dig og din familie en skøn oplevelse på landet. Der bliver mulighed for at deltage i rundvisning, at købe et skønt måltid mad eller kaffe og kage. Mød også: Kammas Butik med smuk keramik, Frida og Mikkel med deres fermenterede grøntsager, Helles Deli med skøn frokost, Måle bagerbod med det dejligste brød, vores egne søde unger sælger kaffe og kage i haven og ikke at forglemme har du mulighed for at købe træer til din spiselige have.
Vi håber at se jer den 1. weekend i september.


Sommer 2016


Det, at være selvstendig og at leve og arbejde samme sted er en kæmpe gave (Ikke at det på nogen måde er nemt...Vi vælger som regel ikke nemme løsninger). Gaven ligger i frit at kunne justere og passe til, så vi kommer nærmere en ballance mellem vores familie og arbejdsliv. De sidste mange måneder er gået med nettop dette, at prøve at justere, ofinde nye måder at arbejde på, nye produktionsmåder, som måske kan gøre vores arbejde lidt mere enkelt og give os lidt mere tid til hinanden og børnene. Jeg vil ikke sig, at vi har fundet den færdige løsning, men processen er igang. Et af de tiltag vi har taget i brug i dette forår er, at sætte telefonsvaren til og bede vore kunder om at sende en mail istedet. Vi beklager at så mange har ringet forgæves, vi håber at I vender tilbage når der igen er hul igennem eller sender en mail. Til gengeld har vi givet fuld opmærksomhed til produktionen af planter og har store mængder klar til august.

Natursyn på P1 - Vi havde i foråret besøg af P1 som lavede en fin udsendelse om vores arbejde med planter og mennesker. Du kan høre den her hvis du har lyst:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/natursyn-2016-04-17#!/

Lars og jeg rejste tre dage til Toscana, bare for, at se det hele lidt fra oven. Planteskolen og det sociale arbejde er vigtige og meningsgivende elementer i vores liv, men det er trods alt denne lille familie der er vigtigst.
God sommer til jer alle......

Forår 2016

Foråret i Westergaards Planteskole står som altid på podning og potning af træer. Igen i år vil Lars introducere nye sorter i vores sortiment. Det drejer sig om spiselige tjørn, bærmispel, kirsebærkornel og gomibær. Du kan læse mere om disse nyheder under sortiment.
På årets første forårsdag fik vi besøg af Frank Erichsen og DR tv. Vi vil ikke fortælle for meget om hvad udsendelsen kommer til at handle om, men vi kan dog afsløre, at der blev knoklet igennem. Udsendelsen kommer på tv til næste forår.


Markeder 2016

I år kan du møde os på følgende markeder rundt om i Danmark:
Søndag d. 5. juni - Plantemarked i Geografisk have Kolding, http://www.geografiskhavesvenner.dk/
Søndag d.26 juni - FrilandsMesse 2016, http://www.friland.org/?page_id=3151
Weekenden d.3. og 4. september - Økologisk Høstmarked i Westergaards Planteskole


Vinter 2015/16


Det har været en stille vinter på Wesstergaards Planteskole. Januar måned brugte vi på at opdatere hjemmesiden og på udvikling af den samfundsnyttige del af vores virke. Her ud over er dagene gået med årsregnskaber, middagslur samt afrapportering af Figenprojektet som har kørt over de sidste tre år. se link for yderligere info om Figenprojektet: http://www.westergaards.dk/node/182
Middagslurene gjorde os godt, så nu glæder vi os til at det bliver forår og vi igen kan komme ud og få fingrene i jorden.


Efterår 2015

Vi er så glade for at Westergaards nu er blevet Case i Det Samfundsnyttige Landbrug. Vi er i fuld gang med at udvikle vores sociale profil hvilket vi nu får mulighed for hjælp og sparring omkring. Det er en spændende tid. I uge 46 var der denne fine artikel i Økologi og Erhverv om vores sted og vore drømme.


Det er nu muligt at købe de skønneste friske økologiske hasselnødder til 100 kr. pr. kg. Vi sender gerne med posten.



1. weekend i september holdt vi for første gang Økologisk Høstmarked i Planteskolen. På trods af vejret som bød på regn og blæst blev det en stor succes. Omkring 1200 mennesker var forbi for at se planteskole og vore naboer Nørremadegaard som vi afholdt arrangementet sammen med. Vi takker gæster, samarbejdspartnere og vore fantastiske frivillige hjælpere som vi ikke kunne have klaret det uden.
Det har været en travl og produktiv sæson som snart lakker mod enden. Som vi tidligere har skrevet, stopper vi for salg af pottede træer med udgangen af september. Så hvis du har plante planer er det ved at være tid.


Sommer 2015

HUSK AT VI HOLDER ET HYGGELIGT HØSTMARKED DEN FØRSTE WEEKEND I SEPTEMBER, BEGGE DAGE FRA 10-16

Tiden flyver afsted og den første sommer måned er allerede ved at være forbi. Der har været travlhed på farmen. Vi har haft gang i mange projekter ud over det daglige arbejde med planterne. Bl.a har vi siddet med ansøgninger til div. fonde omkring støtte til udvikling af Westergaards som socialøkonomisk virksomhed og Bettina har brugt en del energi på sin Coach certificering.
Vi har i år skåret en del ned på de markeder som vi normalt tager til. I stedet har vi besluttet at afholde økologisk høstmarked herhjemme i år. Høstmarkedet finder sted den første weekend i september. Vore naboer Nørremadegård holder ligeledes marked på denne weekend, så det bliver fint og festligt i Hestehaven.

Husk at det store plante salg starter 1. august og at det er det aller bedste tidspunkt at plante på. Alle vore træer og buske står i potter og vil elske at komme i jorden og blive godt etableret inden vinteren.


Forår 2015

Tillykke til det røde Ø mærke som fylder 25 år i år - Vi er stolte af at være en del af det og vi arbejder hver dag på, at udvikle vores produktion af både planter og dyr til det bedre.

Hver eneste morgen når vi vågner, er vi taknemmelige for at være lige præsis her i Westergaards Paradis. Fra stuens vinduer ser vi ud over markerne solen stå op og vi har friheden til, at starte dagen roligt med en kop kaffe og ild i masseovnen. Sådan har det været i flere år nu, at vi begge arbejder hjemme på farmen og vi er opmærksomme på ikke at tage det som en selvfølge. Vi nyder det - hver dag.

Alt er godt - og ind i mellem kommer der forskellige større eller mindre udfordringer. Når vi arbejder med naturen kan vi ikke have fuld kontrol over slagets gang og hvert år bliver vi overrasket over enten vejrets luner med pludselig hård frost som sidste år d. 3. maj eller som denne vinter af mus i vores vinteropbevarring af planter. Musene har festet på bark og knopper så mange af vore planter til forårs salget er afgået ved døden. Der er ikke andet at gøre ved det end at smile og fortælle vore kunder at en del af vores sortiment først er klar til august - hvilket jo heldigvis også er den bedste tid at plante træer. Vi har dog allerede nu en masse valnød - hjertenød - blåbærbuske - dadelblommer og hasseltræer til salg.
Jeg har lige siddet og læst tilbage i tiden under aktuelt og ser, at jeg for et år siden beskrev vores liv som meget cirkulært - altså at vores liv og arbejdsopgaver år efter år gentager sig. Podning - Potning - Pasning af Planterne - Lidt markeder hist og pist - Og så det store efterårssalg inden vinter stilheden sænker sig med regnskaber og alle de mere private opgaver som i gennem året er blevet lidt forsømte. At vores liv forekommer cirkulært er nu ikke hele sandheden. Der er hele tiden nye drømme, større ambitioner og udvikling i gang på matriklen. Det er på en måde også det der giver os energi i forhold til det "lange seje træk". Blandt andet har vi et ønske om at udvikle det sociale aspekt i vores virksomhed, ved i fremtiden at lave et mere bredt tilbud og at kunne rumme og hjælpe flere mennesker. Drømmen går ud på, at jeg (Bettina) med tiden bl.a. kunne tænke mig at tilbyde yoga og mindfulness som en del af afklaringsforløbet her. På nuværende tidspunkt benytter vi "privaten" til mindfulness meditation og div. andre aktiviteter. Hvis vi havde bedre rammer ville vore muligheder og tilbud til udsatte mennesker blive endnu bedre. Vi har tiltag på tegnebrættet og glæder os til at fortælle meget mere om projektet når vi får de forskellige formalia på plads.

Årets produktion af planter er i fuld gang. Vi har igen i år været heldig at få hjælp af forskellige gode mennesker bl.a. en studerende fra Beder gartnerskole og en amerikansk studerende. Det er en gave når vi nu er så bundet til vores sted, at verden kan komme til os og vi på den måde kan være en del af både faglige og personlige fællesskaber.

Velkommen til den nye sæson hos Westergaards - og husk vi sender gerne planter til dig hvis du ikke lige kommer på disse kanter.


Vinter 2014-2015

Tak for i år.......

Vi er godt i gang med, at pakke de sidste planter ned for vinteren. Det har været en god og travl sæson, så nu ser vi frem til den lidt mere rolig tid.
Vi regner med, at starte op for forårsalget i marts eller april måned. Velkommen tilbage............

Efterår 2014

Vi holder åben gård d. 16 nov. fra kl. 11.00 - 15.00 med temaet "SPIS OG BEVAR GL. DANSK LANDRACE GÅS"
Et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Dagen starter med rundvisning kl. lidt over 11. senere vil der være oplæg om "velfærds delikatesser" og om" avls arbejde på gl. dansk landrace gås".
Vi har inviteret en kok som står og tilbereder gås som du har mulighed for at smage på. Hvis du har lyst kan du på dagen tilmelde dig en mailing liste så du næste år bliver kontaktet med tilbud om at aftage din økologiske julegås. For børnene vil der være en lille halm legeplads.
Vi glæder os til at se dig.......

HASSEL HØSTEN ER OVER OS.........

Vi er i fuld gang med, at høste hasselnødder og det er en fantastisk høst vi får i hus. Det intet mindre end bugner på træerne. Vi overvejede kraftigt om det skulle være i år, at vi skulle hyre en kirsebærryster ind til høsten af hasselnødder men valgte dog den manuelle metode. Vi er så heldige at have nogle gode hjælpere på. Tak I gode mennesker......
Der er rift om hasselnødderne, restaurant NOMA har lige fået deres første sending og fødevarefællesskaberne får deres leverance i løbet af de kommende uger.


Sommer 2014

LIVET ER GODT.........

Det er som om der er faldet en helt særlig ro over Westergaards Planteskole. Vi nyder sommeren, stilheden mellem den travle forårs sæson og den lige så travle salgs sæson som starter i august. Planterne står så fint og vokser sig store og stærke til udplantning. På marken går 14 vildsvineunger og en so. Der er kyllinger og ællinger i hobetal og haven bugner med bær og grønt.

Vi arbejder stadig på projekt "få gammel dansk landrase gås til, at ruge sine egne unger ud" Vi har gjort os en del erfaringer i år og har en stor tro på, at vi til næste år kan optimere klække procenten og overlevelses raten.

Sensommerens markeder

.

Økologisk høstmarked d.30. og 31.august

Sidste weekend i august vender vi atter tilbage til Food Stock - Økologisk høstmarked på Fuglebjerggaard hos Camilla Plum. Vi glæder os vildt. Det er altid en fest af farver, musik og kulinariske oplevelser i særklasse. http://www.fuglebjerggaard.dk/

Food festival d. 5.-7. september

Første weekend i Sept. deltager vi i Foodfestival på Tangkrogen i Århus, ligeledes virkelig et besøg værd. http://foodfestival.dk/


Det bugner med hasselnødder i år. Vi regner med at der bliver masser af nødder til salg i efteråret.


forår 2014

Velkommen til en kær ven..........

Foråret er atter over os og det går op for mig hvor cyklisk vores livsførelse egentlig er. Når jeg ser på sidste forårs opdatering af aktuelt, kunne jeg i virkeligheden bare kopiere hvad der står.
Det fede er, at vi hvert år glæder os til at komme igang med årets produktion af træer og buske. Lars begejstres gang på gang over nye spændende planter der skal opformeres og afprøves i vores klima, hvilket smitter af på os alle. Måske det er lige netop denne passion for det vi laver, der driver os år efter år.
Endnu en gang bliver vi glade og beærede over, at så mange mennesker finder vores arbejde interessant. Kunder står i kø for at købe vore planter og frivillige parate til både at lære og at deltage i det daglige arbejde med planter og dyr. Det er en gave som vi sætter stor pris på. En ting er planternes trivsel og vækst, en anden er trivsel og vækst for mennesker. Disse to går hånd i hånd her hos os, det er de to ben der gør at vi kan stå godt plantet i vores økologiske muld.

Hvad dyr angår, så er vi gået med i arbejdet omkring velfærsdelikatesser i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Vores arbejde kommer i første omgang til, at handle om, at medvirke til udbredelsen af den Gamle Danske Landgås. Lige nu har vi to gæs der ligger på æg. Normalt er tamgæs ikke særligt gode til at ruge selv, men vi håber på at lige præsis disse to har instinkterne i behold så det lykkes dem at få gæslinger til verden ellers må vi have gang i rugemaskinen.
Sonja og Samson, vore to vildsvin fik 7 unger for tre uger siden. Det er så dejligt at sidde og kigge på de små svin der løber rundt og leger og nyder livet og bekræfter os og folk der kommer forbi i, at vi faktisk har et valg når det handler om at give dyr et værdigt liv. De små vildsvin får et dejligt liv i det fri, hvor de kan rode i jorden og trille sig i mudderet lige ind til den dag i november hvor de bliver slagtet.

Vi har i år valgt at skære ned på det antal markeder vi er med på. Du kan finde os følgende steder:

4. maj: Forårsmarked hos Årstiderne på Krogerup Gods
5. juni: Geografisk Have i Kolding.
29. juni: Friland på Djursland.
30.-31. august : Høstmarked på Fuglebjerggaard hos Camilla Plum.
5.-7. sept: Foodfestival på Tangkrågen i Århus.


Vinter 2013-14

Det store i det små......
Så blev det igen den rolige tid på året for os, planterne er blevet lagt i vinterhi og det er tid til reflektion over året der er gået. Vi åbner for salg igen omkring 1. april. Mange mennesker har krydset vores vej. Westergaars Planteskole er blevet et virksomheds center for Kerteminde Kommune, hvilket betyder, at vi løbende har borgere i arbejdsprøvnings forløb. Det, at der kommer så mange forskellige mennesker på vores sted, giver liv og rigtig god mening for os. Da vi jo bor og arbejder hjemme, er det vigtigt for os ikke, at lukke os om os selv, men åbne op mod verden. Her ud over nyder jeg (Bettina) at bruge min faglige viden til, at hjælpe mennesker videre i deres liv. Jeg er i øjeblikket ved at tage en coach uddannelse inden for Gestaltterapi, en spændende rejse både personligt og fagligt.

2013 har også været året hvor flere andre drømme blev til virkelighed. Vi har med støtte fra FØL bygget et drivhus som er plantet til med figentræer. Tanken er at producere friske økologiske figner til restauranter. Vi kommer til at skrive meget mere herom når resultaterne begynder at vise sig.
vores Bed and Breakfast åbnede også denne sommer. Vores gæster har været glade og tilfredse. Vores koncept er "slowcation" - kom ned i gear.

Vi er lige præsis hvor vi gerne vil være. Tak for et godt år. Glæde og kærlighed til jer alle.


Efterår 2013

Nu kan du se vores plantevejledning for et godt planteresultat:

http://youtu.be/3vlzUq-s62s

- eller skriv blot 'Westergaards træer' i Youtube


Sommer 2013

Markeder
4. maj - forårsmarked Højbyhus, Højby - Odense
5. maj - Plantemarked Sannerumgaard Ved Odense
24.-26. maj - Gram slot
5. juni - Geografisk have Kolding
31.- 1. sept - Høstmarked hos Årstiderne - Krogerup Avlsgård, nordsjælland
6. - 8. sept - Foodfestival i Aarhus
21.-22. sept - økologisk marked i Svendborg

Nye projekter sættes i søen............
Vores ide om at producere økologiske figner til restauranter bliver i år realiseret. Vi har søgt og fået midler fra Fonden for Økologisk Landbrug, og planter allerede i år forskellige sorter af figner i væksthus. Ideen er, at fignerne skal produceres lokalt og sidde på træet til de er helt modne.

Og og og.... vores skønne gæstehus er en realitet og en stor succes. Trænger du til ren afslapning så er det her det sker.


Forår 2013

Mange bække små......
Podesæsonnen er endnu engang over os. I år har Lars brugt vinteren på at skaffe forskellige nye spændende planter og podemateriale. Blandt andet vil vi gå endnu mere ind i salg af "sundhedsbær" vi har bl.a flere forskellige blåbær, aronia og gojibær, som alle har et højt indhold af antioksidanter.
Sidste hånd er ved at blive lagt på gæstehusene. Nu mangler bare, at frosten skal gå af jorden så vi kan få gravet til vand og kloarkering. Ofte går jeg selv over og tænder op i brædeovnen, bare for at sidde og nyde stilheden og hyggen. At sidde foran ilden kan give mulighed for at komme i kontakt med noget helt basalt. Det gør for en kort stund livet mere enkelt i en kompleks verden.
Vi er meget optaget af abejdet med "social farming". Det giver i den grad mening for os at være i et fælleskab med mange forskellige mennesker. Tre dage om ugen tilbyder vi guidning i bevidst nærvær (mindfulness) og vi arbejder bevidst med prinsipperne om haven og naturen som redskab til healing af forskellige psykiske belastninger.
Ud over alt dette mere nære, er vi en del af et stort landsdækkende projekt omkring spisekastanjer i Danmark. Et samarbejde mellem NaturErhvervsstyrelsen, Rosenkrantz nøddearboret og os. Vi har i efteråret efterlyst Danmarks bedste spisekastanje. Vi fik over 100 henvendelser hvoraf et smagspanel har udvalgt 8 kastanjer som nu skal opformeres og afprøves i mere kontrolerede miljøer.
Lige nu venter vi i spænding på, at "Solveig" vores vildsvin skal fare. Det tegner til igen, at blive et begivenhed og indholdsrigt år.


vinter 2012-13

Vinteren hos Westergaards er den tid hvor tingene går lidt langsommere end ellers. Det er nu vi sidder og opdaterer hjemmesiden. Lars får bestilt grundstammer og nye spændende planter fra hele verden. Vi er også ved at lægge sidste hånd på vores gæstehus, så her fra dette forår er det muligt at booke overnatning hos os. Og det bliver så fint.
Men tiden flyver og lige om lidt går arbejdet med podning igang igen.


Efterår 2012

Så er efteråret over os. Hvis du endnu ikke har plantet de træer du havde planer om, er det ved at være sidste chance. Vi har stadig planter af valnød, spisekastanje, fersken, abrikos og figen tilbage, så hvis du går i plantetanker, så ring eller skriv for bestilling, så sender vi gerne planterne til dig. Efter løvfald er du bedst tjent med, at vente til forårsplantning i april/maj.


sommer 2012

Her et par indtryk af livet i Westergaards Planteskole når det er sommer. Nu er tiden for podning og oppotning af planter slut og træerne skal nu passes og plejes så de bliver klar til salg fra august.


Forår 2012

Vi er nu ved slutspurten i poderiet. Produktionen er lykkedes rigtigt godt, så vi har masser af fine planter klar til salg fra midt i juli.
Da vi har været gået i stå i arbejdet med denne hjemmeside, mangler der stadig en del information samt priser. Vi vil bestræbe os på, at få det klar hurtigst muligt.

Vi er nu ved at se på hvilke markeder vil vil besøge i år. Ind til videre ser det sådan ud:
5. maj : Forårsmarked på Højbyhus (Odense)
5. juni: Plantemarked i Geografisk have (Kolding)
20.-22. juli: Kirsebær festival (Kerteminde)
1.-2. Sept: Høstmarked Hos Camilla Plum (Helsinge)