Spisekastanje, frøplanter

Kastanjetræer har mange gode egenskaber udover de fine kastanjer. De er gode bestøvere, og blomsterne tiltrækker store mængder honningbier sidst i juni/først i juli hvor bisamfundene er på deres højeste. Honningen er mørk og karakteristisk i smagen. Vedet kan sammenlignes med Eg, og har lang holdbarhed som hegnspæle, jernbanesvæller etc. Det har også været anvendt som finere møbeltræ. Træerne har stor evne til at skyde fra stød, og er blevet brugt til stævningsskov i Syderopa. Hvis du ønsker at tilplante et større areal og ikke går så meget op i kastanjerne kunne disse billige frøplanter være en mulighed.