Storfrugtet hassel 'Waterloo'

Waterloo er hjemtaget fra New Zealand under dette navn, men meget tyder på at den er identisk med sorten 'Gustavs Zeller' der er af europæisk oprindelse. Det er en særdeles dyrkningsværdig sort af Zellertypen, dvs. aflang nød med kort has, der let slipper nøden ved modenhed. Sorten har deværre undsluppet de fleste europæiske sortsforsøg med hassel, men der hvor den har været med (Holland, Danmark) har den klaret sig særdeles godt. Udbyttet er højt, omtrent på linie med 'Lamberts Filbert' og 'Lang Tidlig Zellernød', men kernekvaliteten er meget bedre end hos sidstnævnte.
Et karakteristika er at raklerne farves rødlige af vintersolen, hvor de hos de fleste sorter forbliver grønne. Waterloo er en god bestøver for 'Lamberts Filbert'.

Storfrugtet hassel 'Waterloo'