Storfrugtet Kirsebærkornel

Generelt: 

I alle de lande hvor Kirsebærkornel er vildtvoksende har de fine røde stenfrugter fundet vej ind i de lokale køkkentraditioner. Det er især denne vinkel på planten, der kommer at præge dette lille portræt. Umiddelbart virker vejen til køkkenet ikke særligt oplagt, for frugterne af de vilde buske smager faktisk ikke særligt godt. De har et højt indhold af tanniner, an art polyfenoler, der giver en 'tør' fornemmelse i munden, som også kendes fra bl.a. slåenbær. Sukkerindholdet er desuden lavt og stenen optager en god del af frugten.
I flere lande, og især Ukraine, har et egentligt avlsarbejde fundet sted. Man fandt ud af, at smag og udbytte varierede enormt fra individ til individ, og begyndte at krydse de bedste individer sammen og vælge ud i afkommet. Det har resulteret i frugter på 6-7 gram og et sukkerindhold på op til 16-18%. De bedste af sorterne kan således spises som en egentlig dessertfrugt, foruden de mange allerede nævnte anvendelser. Smagsmæssigt ligger bærrene et sted mellem tranebær og kirsebær.
Det er frugten af dette mangeårige avlsarbejde der nu kan komme danske haveejere til gode. Flere planteskoler er så småt begyndt af føre podede planter af storfrugtede sorter, som adskiller sig markant fra de vilde. Selve dyrkningen volder ikke de store problemer. En solrig plads i haven og neutral til svagt kalkholdig jord er alt hvad planten behøver.